October 22, 2016

LARS THRANE

 

 

I denne rædselsfulde kolde, våde, mørke tid er der sku ikke meget at se frem til – så det vi har brug for, er et voldsomt spark i røven og det kan man få gennem en af verdens dejligste retter Chili con carne. Chili con carne betyder direkte oversat fra spansk “chili med kød”.

 

Der er ufattelige mange måder at lave denne fantastiske ret på. Jeg har prøvet lidt forskelligt, en ganske almindelig chili med kød og tomat , den lidt mere sundhedsmæssige rigtige med masser af grøntsager og så en udgave med kanel og chokolade. Basis opskriften er den samme, alle 3 smagte godt — såååå prøv dig frem og find din favorit.

 

Hvor stærk skal en chili con carne så være?

Det skal siges at chili styrken på chili con carne meget er op til den person der laver den. Men ret skal være ret, en rigtig chili con carne brænder to gange – første gang når du spiser den til aftens mad, anden gang er når du dagen efter skal sk… ja du ved.

 

Basis Chili con carne:

500-gram grofthakket oksekød 8-12% fedt.

Olie til stegning.

2 stk. hakket løg

2 stk. friskt hvidløg

1 spsk. Chilipulver.

1 spsk. rød chili skåret i små strimler. Alt efter vindhastighed.

1spsk. Oregano.

1spsk. Spidskommen.

1 spsk. brun farin.

½ l okseboullion.

1 dåse flåde tomater.

2 spsk. tomatpuré.

1 ds. Kidneybønner

Salt og peber

 

 

Måske – 3 stk. gulerødder – ½ rød – ½grøn – ½ gul peberfrugt – Måske – 1 tsk. kanel og 25 gram mørk chokolade.

 

Oksekødet brunes godt af på en stor pande med olie, kom ikke for meget kød på panden ad gangen, så falder temperaturen og kødet koger i stedet for at stege.

 

Når alt kød er godt brunet hældes det af panden og gemmes til senere.

 

I pandes steges de finthakkede løg med hakket hvidløg til begge dele er let gyldne og kødet hældes tilbage i panden.

 

På panden tilsættes flåede tomater, tomatpure, oksebouillon, kødet skal være dækket af oksebouillon, så tilsættes chilipulver, den friske chili, oregano, spidskommen og brunfarin. Hele herligheden koges nu i ca. ½ time ved meget svag varme, tjek at chilien under hele kogningen er dækket af bouillon, ellers tilsættes lidt ekstra væde.

 

Når chilien har kogt 30 minutter tilsættes bønnerne og mere væde hvis der mangler. Herefter koges chilien ca. 20 minutter til bønnerne er gennem varmede og chilien smages til med salt og peber.

 

Hvis man ønsker mere fyld i chilien tilsættes gulerødder, peberfrugter og hvad man ønsker at proppe i.

Hvis man ønsker med kanel og chokolade tilsættes dette i slutningen og koges med.

 

 

FullSizeRender (3)_edited

FullSizeRender (4)_edited

FullSizeRender (1)_edited

IMG_7995

IMG_7980

FullSizeRender (10)_edited

FullSizeRender (11)_edited

chilli 2

 

Til chilien her serverede jeg cremefraiche 18%, en salat af spidskål og blomkål i skyr creme og friskbagt Toscansk fladbrød.

 

 

Spidsblomkålssalat til Chilien.

2 dl.Skyr

½ spsk. Eddike.

1 spsk. Engelsksauce

1 tsk. tørret persille

1 spsk. Revet parmesan

1 spidskål

¼ blomkål

Smages til med salt

 

Spidskål snittes fint, som englehår, blomkålen deles i buketter

og buketterne snittes tyndt i skiver.

Alle andre ingredienser blandes og røres til en lind creme.

blomkål og spidskål vendes i cremen og smages til med salt og peber.

 

 

 

Toscansk fladbrød. – 4 pers.

50 g. gær

5 dl. vand

120 g rugmel

140 g pizamel

100 gram hvedemel

2 spsk. solsikkeolie.

2- 3 g groft salt

olie og salt til afslutningen.

 

Gæren røres ud i håndvarmt vand, de øvrige ingredienser røres i og røres 5 minutter i røremaskinen, dejen skal være som en tyk vælling. Dejen hældes i en bradepande og hæver 1 time et lunt sted.

Når dejen er færdighævet, stikkes der huller i dejen med fingrene, olie og salt bredes ud over dejen.

brødet bages 20 – 25 minutter ved 230 grader.

 

 

IMG_1114

image1

FullSizeRender

FullSizeRender2

IMG_5837

FullSizeRender1