Vi har lige holdt Åbent hus på SDE Vejle. Jeg havde min klasse i køkkenet og de gjorde det helt fantastisk. En af de retter der hos gæsterne vakte vild jubel, var Christina junker’s røgede rejer og blåmuslinger med urter og rød pesto mayonnaise.

Jeg har lovet at dele opskriften, så den kommer her sammen med en video af Christina, der viser hvordan man ryger muslinger og rejer.

Først dampes muslingerne – ½ kg rensede muslinger – 1 løg – 1 gulerod – persillestilke – 80 g selleri og ½ porre – 1/4 l fiskefond, evt. vand – 2 dl hvidvin – Kom alle blåmuslingerne i en stor skål og lad koldt vand løbe ned over dem så bliver de iltet og de levende muslinger lukker sig.

De muslinger der ikke lukker sig ved berøring, samt muslinger med beskadigede skaller, skal altid kasseres, de kan give forgiftning hvis de tilberedes og spises.

Før tilberedning skal muslingerne skrubbes og urenheder fjernes, dette gøres nemmest med en grydesvamp.

På siden af muslingerne sidder der nogle trevler, det ligner lidt skæg, der er kommet i klemme da muslingen lukkede sig. Tag godt ved og ryk hårdt så løsner det sig.​

Fremgangsmåde: – Alle grøntsagerne skæres i fine strimler (Julienne).

Fiskefonden koges op og de fintskårne urter kommes i. Muslingerne kommes i den spilkogende fiskefond med urter, låget lægges på og muslingerne koges til de alle har åbnet sig ca. 8 minutter.

Husk nu: De muslinger der ikke har åbnet sig under kogningen skal kasseres, de må ikke spises, da de fra indkøb er døde og derfor kan give maveonde hvis de spises.

Så er der kun tilbage at hælde muslinger, kogelagen op i en stor dyb skål og så er de klar til at ryges.

På en stor tallerken anrettes muslingerne med rejer og urter.

Rundt på tallerkenen sprøjtes en pesto mayonnaise.

Røgkublen sættes over muslingerne, røg maskinen tændes og der sættes ild til røgsmuldet, røgkublen fyldes med røg, muslingerne og rejerne skal ca. ryges 4 minutter alt efter hvor meget røgsmag man ønsker.

Pesto mayonnaise til 2 personer 6 spsk. mayonaise røres med 2 spsk. rød pesto.

– i kan se hele fremgangsmåden på ovenstående video med Christina.

Så er der kun tilbage at spise muslingerne, rejer og urter med pesto mayomaisen, et godt grov flytes og et koldt glas hvidvin.