Gløgg – Rødvin

3 dl. vand – 3 dl. sukker – 5 kryddernelliker  – 1/2 stang hel kanel – skal af 1/4 appelsin  – 1  til 1,5 liter rødvin – mandelsplitter  -rosiner

Gløgg essens – Vand, sukker, appelsinskal, kanel og kryddernelliker koges op og  urenhederne, det er skummet der ligger sig i overfladen, fjernes med en ske.

Essensen “Trækker” derefter nogle timer, gerne natten over, sigtes og blandes med rødvin, mandelsplitter, rosiner og varmes forsigtigt op. Den må ikke koge.

Gløgg – Hvidvin

2 økologiske citroner – 1 knold ingefær – 1 kanelstang  – 1 vaniljestang – 1-3 stjerneanis – 1 tsk. nelliker – 1½ dl rørsukker – 2 dl hyldeblomstsaft – 1 flaske hvidvin – evt. 1 dl snaps

Hvid Gløgg essens – Skær brede bånd skal af den ene citron med en tyndskræller og skær den anden citron i skiver. Kom skiver og skal i en gryde, tilsæt skiver af ingefær, kanel, vanilje, anis, nelliker, rørsukker og hyldeblomstsaft. Varm det op til sukkeret smelter. Køl essensen ned og opbevar den på køl.

Når man ønsker at nyde gløggen lunes blandes essensen med hvidvin og varmes sagte op, det må ikke koge. Gløggen kan smages til med snaps det er lidt lækkert.

Klejner på Cobb’en –

120 g sukker – 3 æg – 175 g smør – ½ dl fløde – 500 g mel – revet skal fra 1 citroner og 1 appelsin – 1,5 tsk. Kardemomme – 1 tsk. hjortetaksalt – Et drys salt og ca. 500 gram palmin til kogning

Fremgangsmåde
Pisk æg og sukker til en lys og luftig masse, gerne i en røremaskine, det er lidt nemmere.

Smør, appelsinskal og citronskal kommes i æggemassen og røres med til alle smørklupper er rørt ud.
Mel, kardemomme og hjortetaksalt blandes i en skål og kommes i røremaskinen sammen med fløden og dejen æltes godt igennem.
Still dejen i køleskabet ca. 1 time, så er den nemmere at arbejde med.

Rul dejen ud med en kagerulle i en tykkelse på ca. 0,5 cm.
Skær dejen ud i 5 cm brede strimler, det bliver flottest med en klejnespore, men en kniv kan også bruges.

Skær endnu engang strimler i dejen, nu lidt på skrå så dejstykkerne bliver rudeformet ca. 5×5 cm.
Skær en rids midt i dejstykkerne klejnen kan vrides igennem.

Tag fat i en dejende og vrid den gennem hullet i midten. lad Klejnerne hvile 1/2 time inden de steges.
Sæt Cobb wok panden på Cobb grillen smelt palminen i wokpanden og varm den op. kog klejnerne i wokpanden til de er flot gyldne på den ene sidde, vend dem og kog dem flot gyldne på den anden side.

Når klejnerne er kogte tages de op og lægges på køkkenrulle så olien kan dryppe af.

Inden klejnerne serveres drysses de med et flot lag flormelis.

Ren JULEHYGGE – Hilsen Lars Thrane

PS- du får også lige Filmen på Tysk.

En Reklame for Cobb Grill og en lækker opskrift til dig.