Nøj det er for børn – Vandbakkelser & Godt naboskab.

2809 Læst 0 Comment

Påsken er en dejlig tid, tid til familie, venner og naboer.

I påsken bagte Maria og pigerne vandbakkelser, ja da vandbakkelser, denne nemme, drilagtige og yderst lækre lille kage.

Hvis I har hørt vandbakkelser omtalt som profiteroles, der betyder “lille profit” eller “lille gave” er det fuldstændig korrekt, det er det franske ord for vandbakkelser.

80 gram smør – 2 dl vand – 100 gram mel – 3 æg. – Bagetid i Ovnen mellem 20 – 30 minutter

Start med at tænde ovnen på 200 grader. Kom vand og smør i en lille gryde og bring det i kog. Kom melet ned i væsken, alt på en gang og rør godt til dejen er samlet og slipper ske og gryden. Lad dejen  køle lidt af.

Pisk æggene sammen og hæld dem, lidt efter lidt i dejen, pisk grundigt mellem æggene, dejen skal være så fast at den kan sprøjtes ud i en sprøjtepose.

Når I laver dem vælger I selv størrelsen, men jeg har erfaret at en diameter på ca. 5 cm, er en god størrelse. Jo mindre de er, jo mindre bagetid skal de have. Men som udgangspunkt gælder det, at de skal være gyldne brune og ikke falde sammen når de tages ud.

Dejen kommes i en sprøjtepose og sprøjtes ud på bageplader i forskellige forme, stilles i ovnen og bages 20 minutter uden at ovnen åbnes. efter 20 minutter tager man forsigtigt en vandbakkelses kage ud, falder den sammen, bages de andre kager længere.

Hvis man ikke har en sprøjtepose kan dejen sætte på bagepladerne med to spise skeer.

Når kagerne er færdigbagte tages de ud af ovnen og klippes med det samme op i siden, det forhindre at de bliver bløde.

Vandbakkelserne kan fyldes med alverdens lækkerier, pigerne fyldte deres med nutella rørt ud i flødeskum, flødeskum tilsmagt med med vanile og hindbærmarmelade, kagecreme og nogle kun med flødeskum, andre blev dyppet med toppen ned i overtrækschokolade og fyldt med is. Uanset hvad I fylder I dem, smager de mega godt og både børn og voksne elsker dem.

Det gode naboskab – da pigerne havde fyldt alle vandbakkelserne havde vi så mange at de nærmest fyldte hele køkkenbordet. pigerne fyldte fade med kagerne og gik rundt til naboerne og spurgte om de ville smage – og det ville de alle, – se det er godt naboskab.

Håber i har fået lyst til at bage vandbakkelser det er vildt lækkert. Hilsen Lars Thrane & Pigerne.

 

 

0 Kommentarer

Leave a Comment