Reklame for nexgrill og en lækker opskrift til dig –  Åhhh det er så godt  –

Pizzadejen laves dagen før – Pizzastenen midt på Nexgrillen –  Tænd alle brændere undtagen den i midten –  Luk låget – Vent ca. 15 minutter = 355 grader – Så er vi klar.

Pizzadej  – 

Vi starter med pizzadejen den skal helst hæve natten over i køleskab.

Pizza dej: 800 gram til 1 kg hvedemel, Tipo 00 eller Manitoba-mel – 0,5 liter vand – 20 g salt – 5 g gær – 2 spsk. olivenolie – 1 tsk. sukker

Gæren opløses i det lunkne vand, tilsæt mel, olie, salt og sukker hold lidt af melet tilbage til du mærker den rigtige konsistens på dejen. Ælt dejen grundigt, dejen skal være smidig, let klæbrig, men ikke klistret.

Del dejen i små boller, alt efter hvilken størrelse pizza du ønsker. Læg dejen på et fad, dæk dejen med husholdningsfilm og stil dejen i køleskabet gerne natten over men mindst 6 timer. Tag dejen ud en time før den skal bruges.

Så langt så godt. Pizzadejen tages ud af køleskabet og presses ud i en rund cirkel, det er svært at beskrive, men sådan som pizza manden gør det.

Hvis man ruller en pizza dej for hårdt, bliver den elastisk og trækker sig sammen. Lav nu ikke pizzaerne for store, ca. 3 cm mindre end pizzapladen i diameter er super.

Pizzaerne belægges med skiver af bøffelmozarellaost og bages på pizzastenen i Nexgrillen – korrekt ingen tomat sauce på denne pizza.

når pizzaerne er bagt gyldne, ca. 8-15 minutter tages de ud, røget landskinke, rucola og parmasan kommes på og Finito – det er så lækkert. – Buon appetito