Tag den hele kylling, skær skindet igennem mellem brysterne, træk/ skær skindet af så det er flot og intakt. Skær kyllingen ud så du har bryst, lår, overlår og vingerne for sig selv.
Tag kyllingeskroget, alle ben og rester og kom det i ovnen ved 200 grader til skroget og benene er stegt flot gyldent. Kom kyllingeskrog og ben i en stor gryde sammen med 1 løg og 2 gulerødder. Tilsæt vand så det dækker og lad det simre ca. 1 1/2 time.
Skær alt kyllingekødet fra benene, fjern inderfileten fra brysterne men læg brysterne til side, Fjern fedt og sener så meget som muligt fra kyllingekødet.
Alt kødet, undtagen brysterne, kommes i en blender og køres sejt med lidt salt. Tilføj æggehvider og blend forsigtigt det sammen, vend til sidst fløden i og krydr med salt og peber.