Den grønne bølge sniger sig ind over land, jeg vil også være med, her godt hjulpet af mine dygtige elever på SDE Camilla og Natacha.
Camilla og Natasja har lavet jordskokke kartoffel bøffer med mos, fyldt squash og ja, okay porre med bacon, lidt bacon har mennesket brug for. – opskriften på Jordskokke kartoffel bøfferne får du her.
Jordskokke og kartoffel bøffer
Ingredienser
- 250 gram Jordskokker
- 150 gram Kartofler
- 100 gram Hvidebønner, kogte fra dåse
- 75 gram Gulerødder
- 1/4 terning Grøntsagsbouillon
- lidt kogevand fra kartoflerne
- 1 spsk Hvedemel
- 2 dl Havregryn
- 1 fed Hvidløg
- salt og Peber
- Krydderurter
- olie til stegning
Sådan gør du
- Vask jordskokkerne og kartoffel godt, skral dem hvis skrællen er for tyk, skær dem i tern og kog dem i letsaltet vand til de er helt møre i ca. 10-15 minutter
- Når kartofler og jordskokker er møre moses de med bønnerne i en skål.
- Skræl gulerødderne og riv dem ned i mosen.
- Rør grønsagsbouillonen med lidt af kogevandet fra kartoflerne, ca. ½ dl. til bouillonen er opløst og rør den i mosen.
- Rør de øvrige ingredienser i mosen og mix den godt til en fast fars, hvis farsen opleves for sjappet kan der tilsættes lidt rasp for at gøre den mere fast. Farsen skal have konsistens som fast kartoffelmos så den kan formes.
- Smag farsen til med salt og peber. Tilsæt krydderurter som persille, purløg, timian hvis man ønsker dette.
- Form farsen som frikadeller, bøffer eller pandekager alt efter ønsket form
og steg dem flot gyldne på panden i olien.
0 Comments