“Reklame for Cobb grill og en lækker opskrift til dig” -Mange gange er jeg blevet spurgt, hvordan man får sprødt skind på kyllingen på Cobb grillen? – det er slet ikke så svært.
Kyllingen skal skæres ud i passende stykker enten som her i 2 halve eller i 4 stykker, 2 gange bryst med vinge og 2 gange lår og underlår. Der er ingen grund til at dele overlår fra underlår, hvis man lader dem hænge sammen under stegningen bliver stykket mere saftigt. Fælles er at man altid starter med at dele kyllingen gennem brystet, så skærer man på hver side af rygbenet og fjerner det. Der er ingen grund til at stege rygbenet med, der er ingen kød på.
Jeg starter altid med at smøre kyllingen voldsomt ind i masser af olie, salt, peber og så ellers krydderier, masser af krydderier. Det kan være barbecue krydderi, karry, paprika, garam masala eller som her på billedet et grillkrydderi fra købmanden.
Det bedste er at blande olien, krydderierne, salt og peber i en frost pose, lig kyllingen i frostposen til krydderierne og lade den marinere i en times tid.
Læg grillpladen på Cobb grillen. Tag stegeristen og smør den godt ind i madolie, Tænd grillen 3/4 gas eller en Cobbel Stone. Placer stegeristen på grillpladen og læg kyllingerne på – og nu kommer det vigtigste læg kyllingerne med skindsiden nedad, læg kyllingen med skindsiden på den smurte stegerist ned mod grillpladen.
Låg låget på grillen og steg kyllingen til en kernetemperatur på ca. 70 grader, aldrig mere så bliver kyllingen knas tør. Det tager ca. 30 minutter at stege kyllingebrysterne og 45 minutter for over og underlår, alt efter kyllingens størrelse. Jeg startede med at smørre stegeristen ind i madolie, det er selvfølgelig for at skindet ikke skal hænge fast i risten når kyllingen er stegt færdig, men vær alligevel lidt forsigtig når du tager kyllingen af risten vip den lidt frem og tilbage til den slipper risten, der er Inter værre end en kylling uden skind, det skulle da lige være en lunken øl.
Nu når vi er igang så skal i da lige ha en lækker og super let grøntsag til kyllingen ærter Bonne femme.
Steg bacon og løg i Cobb gryden kom ærter på, varm dem godt igennem, smag til med salt og peber og vend det i sprød iceberg salat, det er vildt lækkert. – Nå jeg tror det var det – så er der kun tilbage at ønske jer alle en fabeltastisk grill sommer.
0 Comments