September 10, 2016
Lars Thrane
Blommer igen, igen – Jeg har så mange blommer, det er fuldstændig vildt, så nu skal der prøves noget nyt og det siger jeg jer, det er ikke sidste gang. Resultatet blev noget af det smukkeste jeg nogensinde har smagt.
I bunden af en dyb bradepande lagde jeg 800 gram rørsukker, jeg lagde ca. 1 kg. halve udstenende blommer ovenpå, sammen med 2 flækkede stænger vanilje, 1 stang kanel og overhældte hele herligheden med ca. 3 dl maderia.
Bradepanden pakkede jeg ind i flere lag stanniol og bagte blommerne 2 timer ved 125 grader.
PAS PÅ – pas på – når du løfter bradepanden ud af ovnen. Jeg fik en smule overbalance og spildte sirupblommesaft i ovnen, ned af skabene og ud over gulvet. det var et helvede for Maria af få det gjort rent igen 🙂
Men over på køkkenbordet kom bradepanden og lige så forsigtigt fik jeg hældt blommer og sirupblommesaft over i skoldede og atamon skyllede glas.
I går aftes fik vi så blommer i madeira serveret med hjemmelavet vanilje parfait is og hjemmebagte nødekager.
Det smagte så godt, at jeg først, da jeg var næsten færdig med at spise desserten, kom i tanke om at jeg hellere måtte tage et billed
– det smagte himmelsk.
0 Comments