September 18, 2016
Lars Thrane
Det er søndag, klokken er tre og vi er lige kommet hjem fra høstgudstjeneste på Vejle Fjord Skolen. Det er nu ikke fordi vi er sådan, altid søndagskirkegængere, men når der nu er høstgudstjeneste og når nu vores ældste pige synger i kirkekoret, ja hun synger i kirkekoret. Hun har en flot stemme, den har hun fra hendes far. øhm. Ja -så er det noget helt specielt og det var faktisk helt specielt smukt.
Nu er vi hjemme, vi har ingen kage. KATASTROFE men heldigvis har Naja taget Katrine, en god veninde fra skolen med hjem, så kan de bage og jeg kører i Bauhaus, det må være det man kalder en win win. Jeg kører i Bauhaus, de bager kage, jeg kommer hjem, kagen er færdig og køkkenet er ryddet op. Tror mine bønner blev hørt.
IMG_6592_edited
IMG_6599_edited
IMG_6591_edited
IMG_6541_edited
Opskrift –
175 g mørk chokolade – 175 g smør – 175 g sukker – 3,5 stk. bæger past. æggeblommer – 3 stk. bæger past. æggehvider –
20 g blødt smør til at smøre formen med – 20 gram æblerasp eller mel til at fore formen med – Til pynt: sigt ca. 20 g kakao overnpå.
Pigerne smeltede chokolade og smør i en skål over vandbad. De blandede 2/3 del af sukkeret med æggeblommerne og piskede det til en fast og luftig æggesnaps.
Æggehviderne piskede de stive i en anden skål, mens de tilsatte den sidste tredjedel af sukkeret. Husk det sjove, se om æggehviderne holder, når skålen vendes på hovedet og husk, hold den over hovedet.
Så vendte de forsigtigt chokoladeblandingen rundt i skålen med de piskede æggeblommer.
Herefter foldede de ganske forsigtigt, meget forsigtigt, de piskede hvider sammen med chokolade- og æggeblandingen, så det til sidst blev en luftig og homogen masse.
Pigerne fandt to små tærteforme med høj kant, de smurte grundigt tærteformene med blødt smør og dryssede dem med æblerasp eller mel, så løsner kagen sig nemmere når den er bagt.
De hældte halvdelen af moussen op i formene og bagte dem ved 175° i ca. 30 min. Resten af moussen satte de i køleskabet.
Efter de 30 minutter var gået, tog de kagerne ud af ovnen, selvom de ikke så helt færdige ud, men sådan er den, sådan skal den se ud. Den faldt også sammen, men det er også meningen.
Pigerne satte dem i køleskabet til de var helt kolde. Da kagerne var kolde, smaskede de den resterende chokolademousse på og glattede ud og sprøjtede den resterende mousse på i toppe. Kagerne kom de igen i køleskabet for at de lige skulle sætte sig.
Katrine skulle hjem, så hun fik en af kagerne med, den anden kage spiste vi med kold vanilje parfait til. Halleluja det smagte godt.
Hey hvis I undrer jer over de små toppe, så er det små hvide kyskager, pigerne bagte af den resterende marengs.
I skal prøve denne opskrift – det er verdens bedste chokoladekage. – del gerne -denne kage fortjener at komme ud i verden.
IMG_6594_edited
IMG_6598_edited
IMG_6596_edited
FullSizeRender_edited
FullSizeRender (4)_edited
IMG_6590_edited_edited
IMG_6551_edited_edited
FullSizeRender (1)_edited
0 Comments