En reklame for Gastrolux og en lækker opskrift fra mig til dig.

Wouh – så blev det efterår og tid til årets obligatoriske græskarsuppe denne gang med ristet Hokkaido græskar, hvidløg og ingefær en dejlig varm mættende suppe på en kold efterårsdag.

Suppen bliver tilberedt i pander og gryder fra Gastrolux. Produkter fra Gastrolux bruger jeg fordi de på alle måder er fantastiske. Alle produkter er lavet af 100% genanvendeligt aluminium, de er dansk produceret fabrikken ligger i Ryomgård ved Århus og så har de en fantastisk sliplet belægning uden de farlige stoffer pfoa og pfos.

 

 

Hokkaido Suppe med Ristede Rugbrødstern og Creme Fraiche

Ingredienser
  

  • 1 stk. Hokkaidogræskar
  • 2 stk. Løg
  • 2 fed. Hvidløg
  • 15 gram Ingefær
  • ca. 1 liter Hønsebouillon
  • 2,5 dl. Piskefløde
  • Olie
  • lidt frisk timian og rosmarin
  • Salt - Peber - Chilli
  • 4 spsk. Creme fraiche
  • 4 skiver Rugbrød

Sådan gør du
 

  • Skræl græskarret, del det på midten, tag indmaden ud med en ske og skær græskarkødet i tern.
  • Varm lidt olie op i en gastrolux sauterpande steg de hakkede løg og hvidløg let i olien, tilsæt græskarternene, timian og rosmarin og steg det med.
  • Hæld den ristede græskarternmasse over i en 4 liters Gastrolux gryde, tilsæt hønsebouillon
    så det lige dækker græskarternene, ingefær og kog græskarternene til de er helt møre.
  • Blend suppen med en stavblender til en fløjlsblød masse. Hvis suppen er for tyk kan den
    spædes med lidt mere hønsebouillon til en passende konsistens.
  • Kog suppen op tilsæt fløden, kog den godt igennem og smag suppen til med salt, peber og evt. Chilli hvis man ønsker suppen lidt stærk.
  • Suppen kan serveres, som der er vist på billederne, med ristede rugbrøds tern og lidt creme fraiche på toppen.  – velbekomme - 

Copyright – Kokkensbekendelser -Lars Thrane