Tarteletfyld for voksne –
Kaldes denne ret der ubestridt er noget af det lækreste og mest velsmagende, der findes i mit repertoire af danske klassiske retter. – Varm, mættende, æggeblomme fløde rund og fuld af smag, denne ret er verdensklasse.
Kalv i frikassé
Ingredienser: 1 1/2 kg kalvebryst eller -bov –
Suppevisk
ca. 3/4 l lys kalvebouillon
ca. 1/2 kg gulerødder og knoldselleri
ca. 200 g ærter
ca. 250 g asparges
Til Jævning om Legering
Blond roux 50 gram smør smeltet i en gryde og røres sammen med 60 gram mel blandingen bages af i gryden.
Denne portion jævner 1 Liter væske.
2-3 æggeblommer
1 dl fløde
1/2 dl grofthakket persille
Fremgangsmåde
1. Det klargjorte kød, skåret i stykker på 3-4 cm, blancheres hvorefter det koges i kalvebouillon med suppevisk og urter.
2. Urterne tages op, når de er møre og skæres i terninger.
3. Saucen sigtes gennem étamine og jævnes med den blonde roux.
4. Saucen legeres med æggeblommer og fløde, smages til og passeres.
5. Gulerødder og selleri samt ærter og asparges tilsættes saucen og kommes over kødet, drysses med persille.
Serveres med kogte kartofler.
 – jeg håber du har lyst til at følge os, mig og mine kokkeelever på face og insta Kokkensbekendelse – eller på min mad blog @kokkensbekendelser.dk for opskrifter og flere film – Tak