Min kollega Monicha har sendt mig denne dejlige opskrift på æbleskiver – tusinde Tak Monicha for æbleskiver høre julen til. Æbleskiver stammer fra 1700 tallet hvor de var helt anderledes end i dag, i 1700 tallet var det skiver af frisk æble vendt i mel og æg der blev stegt på panden, se det var æbleskiver. Æbleskiverne som vi kender dem i dag stammer fra ca. 1866 hvor den første gang beskrives i bogen Peters jul. – Men godt den er til, for jeg elsker æbleskiver. –

Glædelig jul og god Æblekagebagning.

 

Monicha Staun's - Egeskov Æbleskiver

Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 5 dl hvedemel
  • 1/2 tsk salt
  • 2 tsk sukker
  • 1 1/2 tsk kardemomme
  • 1 tsk natron
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 3 stk æg
  • 4,5 dl kærnemælk
  • 1/2 stang Vaniljekorn
  • 3 spsk smeltet smør
  • 1 stk revet skal af en økologisk citron
  • 1 spsk smør til stegning

Sådan gør du
 

  • Først vejer man alle de tørre ingredienser af og blander dem i en stor skål, mel, salt, sukker, kardemomme, natron, bagepulver, vaniljekorn og revet citronskal.
  • Æggene skilles i blommer og hvider. Æggeblommerne røres sammen med kærnemælk og det smeltet smør og røres grundigt i de tørre ingredienser.
  • Pisk æggehviderne stive, tilsæt først 2 spsk. æggehvide i dejen, for at gøre den lind og herefter vendes resten af æggehviden, med en dejskraber, forsigtigt i dejen, så den bliver lind.
  • Stil æbleskivepanden på kogepladen og indstil kogepladen på ¾ varme. Kom lidt smør i et hul og fyld hullet trekvart op med dej. Det er vigtigt at man lige laver en prøve æbleskive først, for lige at fornemme hvor varm æbleskivepanden bliver og for at få en fornemmelse af hvor lang tid æbleskiverne skal stege. Det er også en fordel at smage en æbleskive inden man bager alle, så kan man nemlig nå at justere hvis der mangler sukker eller vanilje.
  • Så er vi klar. Fyld lidt smør i alle huller, lad det blive varmt og kom æbleskivedej trekvart op i alle huller. Vend æbleskiverne en halv omgang, når de begynder at stivne og hæver op i kanterne. Brug evt. en strikkepind eller en kødnål. Når de igen stivner let og hæver op, vendes de om, så de lukkes og får en flot rund form så får du de flotteste runde æbleskiver.
  • Æbleskiver serveres selvfølgelig med flormelis og syltetøj.

Nu håber jeg at i har fået lyst til at bage Monicha Staun`s Egeskovs æbleskiver.

Tusinde tak Monicha for en dejlig opskrift.