En reklame for Nexgrill og en dejlig opskrift til dig – Du danske sommer jeg elsker dig –og asparges. Derfor skal vi i dag lave en kyllingefrikasse med karotter, hvide og grønne asparges, grillet kylling og nye kartofler.
4 personer
4-6 store kyllingebryster halveret – 1 liter hønsebouillon – 3 dl fløde – 50 gram smør – 50 gram mel – 1 stort løg i strimler – 1 bundt hvide asparges skrallede og skåret i aflange skiver, gem lige 4 stk. til at grille – 1 bundt grønne asparges skåret i aflange skiver, gem lige 4 stk. til at grille – 1 bakke cherrytomater.
Smørret smeltes i gryden og løget svitses af deri uden at brune. Melet drysses over og bages af til det lugter lidt nøddeagtigt. Hønsebouillonen hældes ved og piskes godt igennem så der ingen klumper er i, saucen koges 10 minutter så melsmagen forsvinder, fløden tilsættes, saucen koges op og smages til med salt og peber. Alle grøntsagerne tilsættes saucen og koges ca. 5 minutter, grøntsagerne må ikke koges for meget de skal stadig være sprøde.
Kyllingestykkerne vendes i lidt olie og steges gyldne på grillen. Kartoflerne koges i letsaltet vand og de resterende hele asparges vendes i olie og grilles på Nexgrillen.
Alt anrettes som på billedet og god appetit nu er det sommer – hilsen Thrane
0 Comments