😎Cheesecake med bær og kiksebund, en dejlig dessert.

Cheescake med Hindbær

Sådan gør du
 

  • Kiksene lægges i en frysepose og knuses med bagsiden af en grydeske.
  • Tænd ovnen på 175 grader.
  • Smørret smeltes og bland det sammen med de knuste kiks.
  • Fyld en springform med kiksemassen så den er flot jævn og bag den i ovnen i ca. 10 minutter. Lad bunden køle af, bunden skal være helt kold så ostecremen ikke smelter.
  • Ostecremen.
  • Kom husblassen i en skål med koldt vand så det dækker, lad husblassen ligge deri til den er blød, det tager ca. 12 minutter.
  • Bland flødeosten med flormelis og lidt limeskal og pisk det sammen.
  • Pisk fløden til næsten flødeskum i en skål.
  • Tag husblassen op af vandet og lad vandet dryppe fra. Smelt husblassen i en gryde eller i mikroovnen, husblassen må ikke koge. Lad husblassen køle af.
  • Bland ostecremen sammen med fløden.
  • Rør lidt af cremen sammen med husblassen, det gør at husblassen ikke så nemt klumper når den røres i.
  • Hæld husblassen i en tynd stråle i fløde ostecremen og vend det hurtigt sammen med en dejskraber.
  • Hæld ostecremen over den afkølede kiksebunden og stil kagen i køleskabet til cremen er helt stiv.
  • Smelt ribsgeleen i en gryde eller i mikroovnen, den skal kun lige smeltes. Lad geleen afkøle og hæld den ud på den stivnede cheesecake.
  • Kom hindbærrene på kagen, stil dem flot sammen og tryk dem lidt ned i geleen. Stil kagen i køleskabet til geleen er helt stivnet.
    Velbekomme – Lars