En reklame for Cobb grill og en lækker opskrift til dig.
Sommeren står for døren og der skal gang i grillen. Så hvorfor ikke starte op med helstegene og denne gang en helstegt svineculotte. Det er nemt, sjovt og så smager det bare så godt.
En svineculotte beregn ca. 200 gram kød pr. person – masser af krydderier.
Svineculotten ridses godt ned i fedtet og krydres godt med salt peber og hvad man ellers har lyst til af krydderier. Cobb grillen tændes enten med en Cobblestone eller som her i filmen, tænder man bare for gassen. Grillroaster panden lægges på og varmes godt igennem. Når grillroasteren er godt varm lægges culottestegen på og grilles/ brunes godt af så den får en lækker mørkebrun stegeskorpe. Nu er der egentligt kun tilbage, at lægge låget på, vende stegen hvert kvarter, skrue op og ned for varmen så den ikke brænder på, stikke et stegetermometer i og vente til culottestegen opnår en kærnetemperatur på de 60 grader. Hvis stegningen stoppes ved de ca. 60 grader, stiger temperaturen i culotten til ca. 65 grader, 65 grader er saftigt uden at være rødt, men kommer man over de 65 grader, risikerer man at culotten bliver tør og sej.
Lad culotten hvile 10 minutter efter den er stegt færdig, så kødsaften kan trække ud i kødet igen.
Hvis culottestegen skæres forkert bliver skiverne meget seje at tykke – Vend stegen om, tjek på bagsiden og se hvordan kødtrådene løber i kødet, husk at men altid skal skære tødtrådene over når man trancherer/skærer stegen. Hvis man skærer på langs med kødtrådene bliver skiverne meget svære at tykke igennem.
Grøntsagerne:
Blomkål i skiver – halve løg – hvidløg – salt og peber – timian og rosmarin
Blomkålen skæres i skiver, løgene halveres på tværs og hvidløgene pilles, alle delene lægges i en stor skål og overhældes med olie, salt og peber. Låget tages af, Grillroasteren med culottestegen på løftes. Grøntsagerne lægges ned i inder skålen af Cobb grillen. Krydderurterne kommes ved og det hele steges ca. 30-45 minutter til det er mørt og gyldent. Tjek til grøntsagerne engang i mellem så de ikke brænder på.
God appetit -Hilsen Lars Thrane
0 Comments