Sommer – bikini – salat, det er som om det ligesom passer sammen – såååå okay hvis det absolut skal være – skal det være en af de gode.
En flanksteak marineres i sojasauce, ingefær, lime, hvidløg og Fiskesauce – okay min datter marinerede en flanksteak i sojasauce, fiskesauce,ingefær, lime, hvidløg og lagde den i en frysepose og så i køleskabet i 3 timer så den kunne trække noget smag.
Flanksteaken grillede vi på grillen til en kærnetemperatur på 55 grader og lod den hviler i 10 minutter inden vi skar den i tynde skiver. Husk at skære på tværs af kødtrådene.
Dressing: 2 spsk. Æble cider eddike – 6 spsk. Olie – 1 spsk. lime saft – 2 spsk. fiskesauce – 2 spsk. Sojasauce – 1 fed hakket hvidløg – lidt revet ingefær – en nip sukker – salt og peber
Til salaten – agurk skrællet, kærnerne fjernet og skåret i halve skiver – strimler af skrællet gulerod – fintsnittet meget fintsnittet hvidkål blandes og vendes i dressingen.
En pose saltet nøddemix ristes let på panden og køles af.
Godt så – i bunden af en stor tallerken lægges den marinerede salalt. Ovenpå lægges sprøde salater, vi havde købt en pose skyllet blandet økologisk salat. Ovenpå salaten lagde vi de tynde skiver af flanksteaken, ristede nødder, halve cherrytomater, ringe af rød peber og små buketter af frisk mynte.
Åhhhh jah – det blev så godt – god bikinisommer derude vi ses på stranden.
0 Comments