Så er det snart weekend og så skal der hygges – tag ungerne med i køkkenet og lav disse dejlige kyskager det sjovt, nemt, lækker, og så er det vildt hyggeligt, men pas på efter 10 kyskager løber ungerne på væggene.
Kyskager –
3 æggehvider – 1 tsk. Citronsaft – 150 gram sukker – 0,5 tsk. vaniljesukker
Evt. frugtfarver – lakridspulver – smeltet mørkt chokolade (50 gram til ovenstående portion) – nødder –
Pisk æggehviderne let med en håndmixer eller i køkkenmaskinen tilsæt citronsaften og pisk æggehviderne 1,5 minut.
Kom sukkeret i lidt ad gang og pisk i ca. 8 til 10 minutter eller til massen er fuldstændig stiv.
Del kyskagemassen og tilsæt de forskellige smage eller farver du ønske kyskagerne skal have.
Kom kyskagemassen i en sprøjtepose med tyl og sprøjt de flotteste kyskager på bageplade med bagepapir
Bag kyskagerne i ovnen ved 100 grader i 1,5 time, sluk for ovnen og lad kyskagerne stå i eftervarmen i ovnen til næste dag. Kyskagerne opbevares bedst i en lufttæt beholder.
Kom så i gang det er vildt sjovt og man bliver hurtigt god til det – hilsen Thrane
0 Comments