“Reklame for nexgrill og en lækker opskrift til dig” – Alle kender det – det indiske Naanbrød – det smager fantastisk og kan bruges til alt – som forret med spinatcreme eller som brød til grill eller gryderetter og så er det bare vildt lækkert med Tzatziki eller hummus til.

Ingredienser:

30 g smør saltet – 2 dl minimælk – 2 dl yoghurt naturel – 1½ tsk. bagepulver – 8 g. tørgær – 300 – 600 g. hvedemel – 2 spsk. rørsukker – ½ dl olie

Som drys på toppen: smeltet smør Nigella frø  / smeltet smør sesam / smeltet smør og hvidløg der pensles på / smør flagesalt gerne Himalaya salt.

Smelt smørret og hæld mælken i og varm blandingen til den er lunken. Kom tørgæren i en skål og hæld smør og mælkeblanding over.

Rør det godt sammen og bland derefter de resterende ingredienser i. Hold igen med melet, melet skal tilsætte lidt af gangen, så snart dejen slipper, er blød og kan æltes, skal man ikke komme mere mel i.

Ælt dejen let i få minutter og hæld lidt olie i skål og læg dejen derned.

Lad dejen hæve 30 min med et viskestykke over.

Derefter hældes dejen ud og den deles i lige stykker, ælt dejen let og form dejen til kugler. Lad den efterhæve i ca. 30 min.

Når grillen er varm formes bollerne til aflange brød og bages gyldne på grillen, det tager ca 3-4 minutter at bage dem gyldne på hver side, hold øje med at de ikke brænder. Naanbrødene pensles med smør, drysses med toppings efter eget valg og spises brandvarme. På filmen viser jeg hvordan brødene grilles.

Håber I prøve opskriften, det smager så godt og så er det vildt sjovt at bage brød på Grillen – Hilsen Lars Thrane