En reklame for Cobb Grill og en lækker opskrift til dig –
Der er bare nogle gange man får trang – trang til en gryderet, en gammel klassiker som paprikagryde, sorte gryde eller Bygholmgryde (som da vi stod i lære på Bygholm parkhotel).
Og sådan en skal vi lave i dag, en rigtig klassiker, Paprikagryde med svinekød, pølser, ærter og bacon. Jahoooo det bliver en fest og for lige at tviste udfordringen og fornøjelsen op, så laver vi den sku lige ude på altanen på Cobb grillen – sådan mester ! det bliver en fabeltastisk dag.
Nå først ingredienserne:
1 kg svinekød i tern – 300 gram røget bacon i tern – 2 store løg i tern – 200 gram gulerødder – 2 fed hakkede hvidløg – 1 stor spiseskefuld tomatkoncentrat – 0,5 l hønsebouillon – ½ ds hakkede flåede tomater – 200 gram ærter – 8 pølser – 2 store spiseskefulde paprika – lidt olie til stegning – salt og peber
Hvis du ikke gider læse fremgangsmåden kan du jo bare se hvordan det gøres herunder
Og således gøres det, tænd op i Cobb grillen enten 1 Cobble stone eller brug gasgrillen, den her gang brugte jeg gasgrillen det er sku nemt, klik klik så er den varm.
På Cobb grillen stilles wookgryden og når den er lun tilsættes baconternene, når fedtet er smeltet fra baconternene og baconkødet begynder at brune tilsættes løgene og brunes med. Når løg og bacon er brunet godt af tages det af gryden.
Gryden varmes op igen med lidt olie og svinekødsternene brunes godt af deri. Når kødet er brunet godt af tilsættes løg og bacon blandingen, gulerødder, hakkede hvidløg – tomatkoncentrat – de flåede tomater og hønsebouillonen. Gryden sættes i kog og koger ca. 10 minutter, hvorefter to store spiseskefulde paprika tilsættes. Gryderetten koges videre i 20 minutter eller til kødet er mørt.
Når kødet er mørt, smages saucen til med salt og peber og fløden tilsættes. Hvis saucen er for tynd jævnes den med meljævning. Tilsæt pølserne og ærterne og varm gryderetten godt igennem.
Det var det en gammel klassiker lavet på Cobb grill. – sådan og god fornøjelse.
0 Comments