En reklame for Nexgrill og en lækker opskrift til dig.
åhhh jahr – Der er sommer på vej – man kan mærke det helt ind i hjertet og hvad er så det første vi gør? – ohjjaaaa gang i Nexgrillen.
Vi starter op idag med den ultimative Burger – The Burger med hjemmebagt brioche bolle – syltede rødløg – strimlet agurkesalat – estragon creme – sprøde salater – friterede løgringe og on top en 250 grams gorgonzola belagt oksehakkebøf rørt med cayenne, hvidløgssalt, paprika, salt, sort peber, oregano, æg og fløde – det blive så godt. – se filmen eller følg opskrifterne.
The Burger - The meat
Ingredienser
- 1 kg Hakket oksekød 20% fedt
- 2 stk. Æg
- 1 slat Fløde
- 2 tsk. Salt
- 2 spsk. Engelsk sauce
- 1 tsk. Cayenne peber
- 2 tsk. Oregano
- 3 tsk. Løgpulver
- 2 tsk. Hvidløgssalt
- 3 tsk. Paprika
- Sort peber
Sådan gør du
- Oksekødet røres med alle ingredienserne og deles i 4 bøffer. Farsen stilles på køl til den skal bruges. (mængden af krydderier er en temperaments sag, Så I må selv lige smage til og vurdere hvor stærkt I ønsker det.
Brioche burger bollen
Ingredienser
- 30 gram Gær
- 3 dl. Sød mælk
- 2 spsk. Akacie Honning
- 2 tsk. Salt
- ca. 600 gram Hvedemel
- 2 stk. Æg
- 130 gram Blødt smør
- æg til pensling
Sådan gør du
- Varm mælken op til 37 grader og smulder gæren deri, sørg for at røre gæren godt ud så den er fuldstændig opløst.
- Kom honning i, hvis du ikke har honning kan du bruge sukker, tilsæt æg, smør og 2/3 af melet og rør dejen godt sammen i røremaskinen.
- Rør resten af melet i lidt af gangen, til dejen har en blød, let klæbende konsistens. Lad dejen køre på røremaskinen 10 minutter.
- Dæk dejen til med et klæde og lad dejen hæve 1 til 1 ½ time en lunt sted.
- Vælt dejen ud på køkkenbordet og deldejen i 10 boller. Rul bollerne op og fordel dem på en bageplade, stil bollerne til hævning 1 time.
- Bollerne pensles med æg og bages i ovne som vist i filmen. Bollerne skal bages ved 200 grader til de har en kernetemperatur på 100 grader og er dejlige gyldne, skru op for grillen hvis de ikke tager farve.
- Husk – lad bollerne køle af inden de skæres.
Friterede Løgringe
Sådan gør du
- Store løg pilles og skøres i 1 cm tykke ringe. Ringene lægges i isvand i ca. ½ time og tørres godt af. Løgringene vendes i mel, sammenpiskede æg, mel igen og sammenpiskede æg igen og til sidst i pankorasp.Løgringene steges i hed olie 145 grader til de er flot gyldne og lægges til afdrypning på køkkenrulle.
Agurkesalat & Syltede løgringe
Sådan gør du
- Brug samme syltelage til begge slags, der er nogle der foretrækker rødløgene mere syrlige end agurkesalaten. Hvis du ønsker det så tilsæt mere eddike i rødløgslagen.
- Kog en lage af ½ eddike. Jeg brugte æblecidereddike og ½ rørsukker med lidt laurbær og hele sorte peberkorn.
- Syltede rødløg – skræl rødløgene og skær dem i tynde både, pil hvidløgene halver dem og læg dem ned til rødløgene sammen med lidt laurbærblade. Hæld den kogende lage over og lad det køle af. Rødløgene opbevares i køleskabet.
- Agurkesalat – Skoleagurker vaskes og skæres i tynde strimler på langs. Agurkestrimlerne lægges i en stor skål og drysses med lidt salt. Efter en times saltning skylles agurkestrimlerne og overhældes med den kolde sylte lage.
- Husk - skal agurkesalaten eller rødløgene gemmes i længere tid skal de opbevares i skoldede (atamon) henkogningsglas i køleskabet.
Mayonnaise.
Sådan gør du
- Start med et rundt litermål og en stavblender. Hæld ½ dl pasteuriserede æggeblommer ned i litermålet og stil stavblenderen ned i æggeblommerne.
- Tilsæt lidt eddike, estragon eller æbleeddike og en nip salt. Hæld 2,5 dl olie ned langs
stavblenderen så olien lægger sig på æggeblommerne. - Tænd stavblenderen men hold den stille i bunden af litermålet. Når du kan se at olien og æggeblommerne blandes til en tyk masse bevæges stavblenderen forsigtigt frem og tilbage. Indtil alt olie er blandet med æggeblommerne til en smuk mayonnaisen. Mayonnaisen smages til med salt, peber og eddike.
Ketchup
Sådan gør du
- 10 tomater - 3 æbler i både – 1 ds flåede tomater - 2 løg i tern – 1 spsk. brun farin – 1 dl. Æble eddike eller anden eddike – 2 pillede hvidløg – 1 i tern rød peber - 100 gram rørsukker
– salt og peber. - Alle ingredienserne kommes i en sauterpande og koges under låg i 1 time. Ketchuppen blendes med en stavblender til en homogen masse og koges ind til passende konsistens. Ketchuppen smages til med chilly, sukker, barbecue eller hvad man nu har lyst til at den skal smager til med.
Håber nyder burgeren – god sommer hilsen Lars Thrane.
0 Comments